Ryslinge Frimenigheds historie går tilbage til en forårsdag i 1866, hvor grundstenen til Nazarethkirken blev lagt og dermed fundamentet for Danmarks første frie menighed. Medlemmer af Ryslinge Frimenighed indgår således i et fællesskab og i en historie, der rækker langt tilbage.

Som beskrevet i vores vedtægter, er Ryslinge Frimenigheds formål at være en evangelisk-luthersk frimenighed på grundlag af et grundtvigsk livs- og menneskesyn. Det betyder, at vi deler bekendelsesgrundlag med folkekirken, og at vores gudstjeneste om søndagen på mange måder er som folkekirkens. Vores præst bærer også samme tjenestedragt som folkekirkens præster, vi bruger den samme salmebog og kirkelige handlinger som dåb, konfirmation, vielse, begravelse og bisættelse har samme gyldighed som i folkekirken. Vi anser os i vid udstrækning for at være en del af den folkekirkelige familie.

Samtidig er der den vigtige forskel, at Ryslinge Frimenighed fra begyndelsen har været kendetegnet ved den frihed i kirkelige anliggender, der var en hjertesag for Grundtvig. Derfor har vi blandt andet et dåbsritual, som er anderledes end folkekirkens. Da vi hverken er underlagt det folkekirkelige bureaukrati eller provstens eller biskoppens tilsyn, skal vi ikke spørge andre end os selv om lov til at gøre det, vi nu ønsker. Friheden til at være menighed, som vi ønsker det – og ansvaret for, at det fortsat kan lade sig gøre, er udelukkende vores eget. Vores øverste myndighed er den årlige generalforsamling, hvor man kan møde op og få indflydelse på, hvad der skal ske i vores menighed, ligesom man kan stille op til valg til bestyrelsen, hvis man ønsker det.

Ryslinge Frimenighed lever i bedste velgående! Året igennem lægger menighedens lokaler hus til et væld af spændende arrangementer, fx foredragsaftener, filmaften, udflugt, koncerter, læsekreds, sangaftener – for blot at nævne noget. Disse arrangementer er med til at understrege vores ønske om at være menighed på grundlag af et grundtvigsk livs- og menneskesyn, da folkelige arrangementer, der kan bidrage til livsoplysning og fælles samtale om vores fælles liv, var en hovedsag for Grundtvig. Derudover hører det naturligvis med til menighedens liv, at børn bliver døbt, konfirmander undervises og konfirmeres, brudepar bliver viet og vores døde bliver sted til hvile i og fra Nazarethkirken. Og hjerteslaget i det, vi som grundtvigsk menighed foretager os, er søndagens gudstjeneste med fællesskabet om dåb og nadver.