Konfirmander

 

Hvert år oprettes der konfirmandhold i Ryslinge Frimenighed. Holdene er ofte ikke så store, hvilket giver os mulighed for at lægge undervisningen til rette på alternativ vis. Vi lægger blandt andet stor vægt på at kunne tage på heldagsudflugter, gerne 3-4 gange på et forløb. Ofte kommer konfirmanderne fra flere forskellige skoler, hvilket både er en styrke for undervisningen og et godt udgangspunkt for nye venskaber.

 

Konfirmandundervisningen finder i år sted mandag eftermiddag fra kl. 15.45 – 17.30. Konfirmationen ligger hvert år Kristi himmelfartsdag kl. 10.00.