Dåb – det praktiske

Ved ønske om dåb kontaktes frimenighedspræsten i god tid i forvejen, og der aftales dato og tidspunkt for en samtale og for dåb. Præsten sender en blanket til forældrene, som skal udfyldes med oplysninger om barnet, forældrene og fadderne og medbringes til dåbssamtalen.

Dåben finder sted ved en af frimenighedens søndagsgudstjenester.

Dåbens betydning

Dåben er ligesom nadveren et sakramente. Sakramente betyder frelsesmiddel; Grundtvig kaldte det for ”nådemiddel”. For Grundtvig udgør dåben og nadveren fundamentet i gudstjenesten og for menigheden – han talte om ”fællesskabet om badet og bordet”. Når dåb og nadver er så vigtige for Grundtvig, hænger det sammen med, at de begge er indstiftede af Kristus selv.

Ved dåben bliver den døbte Guds barn, og man bliver derfor både medlem af Guds menighed og konkret optages man som medlem af Ryslinge Frimenighed.

Dåbens form udtrykker en pagtslutning mellem Gud og mennesket, hvor dåbsbarnet skænkes troen, syndernes forladelse og det evige liv. Tanken om en pagt mellem Gud og mennesket, som er asymmetrisk derved, at det alene er Gud, der handler med mennesket i dåben, bliver understreget i Ryslinge Frimenigheds dåbsritual, der på nogle punkter afviger fra folkekirkens. Vi bruger fx ikke tilspørgsel ved trosbekendelsens enkelte led, hvorved det understreges, at det ikke er menneskets mere eller mindre helhjertede ja til Gud, der er afgørende for dåbens betydning, men Guds ja til mennesket. At man tillige døbes på menighedens fælles tro og dermed på dén kristne tro, der har rødder tilbage til Jesu første disciple, bliver tydeliggjort derved, at trosbekendelsen har lydt forud for, at barnet tegnes med korsets tegn og døbes i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. For Grundtvig var trosbekendelsen det levende ord, som han mente gik tilbage til Jesus selv og som dermed kan slå bro mellem alle kristne til alle tider.

Ved dåben tegnes barnet med korsets tegn, både for sit ansigt og for sit bryst. Korset henviser til Jesu død på korset. Jesus gik i døden for os, så at intet længere kan adskille os fra Gud, heller ikke døden. Når vi ved dåben tegnes med korsets tegn, så er det et tegn på, at vi er frelst – det vil sige, at vi hører til hos Gud og har hjemme i hans rige.

Det er forældrenes og faddernes opgave at hjælpe barnet med at forstå betydningen af dåbens forunderlige mysterium. Det kan man gøre ved at bede Fadervor for og med barnet, man kan tage det med til gudstjeneste, synge salmer sammen og man kan læse Bibelens mange fantastiske fortællinger højt for barnet. Og som en del af dåbsoplæringen kan barnet selvfølgelig også gå til konfirmationsforberedelse i frimenigheden.